logo

Ritzau's pressemeddelelse af 2. november 2000

TELEGRAM
JES RUD/IRSX

Alle batterier skal indsamles gennem ny ordning


Danskerne bruger hvert år 70 millioner batterier. De fleste af dem havner
på lossepladsen efter brug, men for fremtiden skal kommunerne indsamle alle
batterier, så de kan genanvendes. Både alkaline-, brunstens- og små
kviksølvholdige knapcellebatterier. Det vil gavne miljøet og gøre det
lettere for forbrugerne.
Forslaget kommer fra Batteriforeningen, der er en sammenslutning af danske
producenter og importører af tørbatterier. Foreningens direktør, Frederik
Madsen, håber, at en indsamlingsordning kan være i kraft i løbet af et år
eller to. Batterierne skal indsamles sammen med det almindelige
husholdningsaffald, foreslår han.
- Vi vil gerne sende et enkelt budskab til folk: Alle batterier skal
indsamles, og ordningen skal omfatte alle. Erfaringer fra andre lande
viser, at indsamlingen skal ske så tæt på forbrugerne som muligt, og vi
mener derfor, at de skal indsamles via dagrenovationen. Folk kan for
eksempel hænge batterierne i en plastpose på affaldsspanden - men den
praktiske udformning vil vi gerne diskutere sammen med kommuner og
renovationsselskaber, sagde Frederik Madsen, da Batteriforeningen torsdag
fremlagde sin plan på et pressemøde i København.
Han finder det realistisk, at man i løbet af få år kan være oppe på at få
75 procent af batterierne retur fra forbrugerne. Det bliver formentlig også
kravet i et kommende EU-direktiv, som pålægger medlemslandene at indsamle
batterier. I Rotterdam i Holland har man med succes konstrueret et anlæg,
der udskiller og udvinder materialerne fra batterier.
Det er lykkedes at få de farlige tungmetaller cadmium og kviksølv ud af de
batterier, vi bruger i radioer, walkman, legetøj, lommelygter osv., og
almindelige batterier udgør derfor ikke den samme trussel mod miljøet som
tidligere. Men 65 procent af batterierne består af kulstof, stål, mangan og
zink, som er værdifulde råstoffer, der er attraktive for f.eks.
stålindustrien. Det resterende slaggemateriale kan genanvendes i
vejbelægning.
Batteriforeningen mener, at indsamling og genanvendelse skal styres af en
særlig organisation med repræsentanter for Miljøstyrelsen, kommunerne og
producenter og importører af batterier.
Ordningen vil koste omkring 40 mio. kroner årligt, der skal finansieres
gennem en let forhøjelse af renovationsafgiften. Udgiften vil svare til 15
kr. pr. husstand, oplyste Frederik Madsen.
- Vi vil gerne markere, at vi synes, det er en dårlig idé, hvis
detailhandlen skal stå for indsamlingen. Og det vil blive et stort
ekstraarbejde, hvis der lægges en afgift på batterier til bortskaffelsen.
Afgiften bør ligge i affaldsleddet. Kommuner og virksomheder betaler
allerede i dag til f.eks. Kommunekemi for at få bortskaffet deres
batterier, sagde han.
Myndigheder og batteriproducenter har i nogle år udsendt blandede og
modstridende oplysninger om, hvorvidt almindelige batterier skulle
indsamles eller ej, og resultatet har da også været, at mange forbrugere er
blevet dybt forvirrede.
Det kommer bag på Miljøstyrelsen, at forbruget af batterier ligger på 70
millioner om året og ikke 55 millioner, som branchen hidtil har skønnet,
sagde cand.scient. Lotte Rahbek på pressemødet.
- Vi har hidtil regnet med, at vi har indsamlet omkring halvdelen af
batterierne gennem de kommunale ordninger. Men med de nye tal ligger vi så
meget lavere, og det viser et dramatisk behov for at opdrage borgerne til
at aflevere deres batterier, sagde hun.
Regeringen forudsætter selv i affaldsplanen Affald 21, at alle batterier
skal afleveres efter brug. Det vil kræve reklamespot og intensive
informationskampagner at få spredt det budskab til forbrugerne, og det er
et spørgsmål, hvor de penge skal komme fra. Udgiften anslås af
Batteriforeningen til 15 mio. kr. årligt, men det er tvivlsomt, om det er
lovligt at hente pengene fra den foreslåede forhøjelse af
renovationsafgiften med 15 kr. pr. husstand.
Miljøkontrollen i Københavns Kommune understregede på pressemødet, at det
er vigtigt at bevare valgfrihed og mangfoldighed i de kommunale
indsamlingsordninger.
Nete Jakobsen fra det fælleskommunale Renosam fandt, at Miljøstyrelsen
selv har været med til at skabe "støj på linjen" over for forbrugerne.
Hertil svarede Lotte Rahbek fra Miljøstyrelsen, at kommunerne i dag har
pligt til at indsamle batterier.
- Men mange kommuner mener, at den består i at have en batterikasse
stående på den kommunale genbrugsstation. Hvis man skal beholde det
kommunale selvstyre på dette område, må man sikre, at folk kan komme af med
deres batterier nær boligen, sagde hun.
/ritzau/


Alm. hovedpost

Afsendt: 02-11-2000 14:47 Oprettet af: JES, 02-11-2000