logo

Miljø


Batteridirektivet regulerer indsamling og genanvendelse af batterier. Se et link til Batteridirektivet nederst på siden "lovgivning om batterier".

Producenter og importører af udtjente batterier og akkumulatorer har det finansielle ansvar for håndteringen af batterier og akkumulatorer. Disse skal derfor dække alle omkostninger til indsamling og affaldsbehandling af udtjente batterier. For så vidt angår de bærbare batterier og akkumulatorer har kommunerne ansvaret for at etablere indsamlingsordninger, men kommunernes samlede udgifter til indsamlingsordningerne skal dækkes af producenter og importører.


Indsamling af brugte batterier

Batterier må ikke ende i husholdningsaffaldet, og derfor foreslår Batteriforeningen en national kampagne for at øge indsamlingen af brugte batterier. I de senere år er området blevet forsømt, trods BatteriForeningens gentagende forslag om at bruge energi på batterier i forbindelse med Miljøstyrelsens kampagne ”Danmark uden affald”, hvor ambitionen var, at vi i 2018 ville opnå at 55% af alle brugte batterier blev indsamles. Dette tal er imidlertid kun på 45%

Et af problemerne med indsamlingsprocenten er målemetoden. I følge EUs batteridirektiv, måles indsamlingsprocenten i et givet år på baggrund af, hvormange batterier der er bragt på markedet tre år forinden.

I 2014 blev der således markedsført 3.562 tons bærbare batterier på det danske marked. I 2016 blev der indsamlet 1.686 ton, svarende til 45%. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at 1.876 tons er endt i husholdningsaffaldet. Miljøstyrelsen har imidlertid således i en i 2018 offentliggjort undersøgelse af vores husholdningsaffald konkluderet, at ca. 270 tons batterier ender i husholdningsaffaldet. Med andre ord mangler vi at forklare, hvor differencen på 1.606 tons er blevet af. BatteriForeningen mener, at mange af batterierne gemmer sig i skuffer og skabe hjemme i husholdingerne eller i virksomhederne, eller stadig er i brug, og at indsamlingsprocenten derfor skal fastsættes efter, hvad der er disponibelt for indsamling.

Dette ændrer dog ikke ved, at vi kan gøre mere i Danmark for at indsamle brugte batterier. Området er lige nu tynget af et alt for stort fokus på administration, som er både dyrt og dårligt og ikke medfører nogen miljøgevinst. Derfor har BatteriForeningen overfor Miljøstyrelsen fremsat følgende anbefalinger til, hvordan indsamlingen af batterier kan forbedres:

Indsamlingen af brugte batterier bør organiseres og finansieres på samme måde som for WEEE (en finansiering bestående af en kombination af kommunalt affaldsgebyr og producentbetaling):

Kommunerne skal selv kunne tilrettelægge indsamlingen. Herunder sikre en bedre koordinering af indsamlingen af batterier og småt elektronik, fremfor at bruge kræfter på at dokumentere udgifter og holde separate udbud og regnskaber. Det vil også indebære, at kommunernes pligt til at indberette omkostningstal til den særlige konto 0.52.85 afskaffes tillige med DUT-afregningsordningen.

Nationale kampagner skal skabe fokus på indsamling af batterier

I Sverige har man med nationale kampagner i en årrække sat fokus på indsamling af batterier. Ligesom i Danmark er de svenske producenter ansvarlige for at informere forbrugerne om, hvordan batterierne skal håndteres. Men det giver sig selv at dette arbejde, efter en årrække med nationale kampagner, er nemmere. De svenske producenter behøver nemlig ikke starte fra bunden, men kan genbruge og gentage allerede udbredte budskaber fra de landsdækkende kampagner.

I Sverige tages de sociale medier Facebook og Instagram også i brug for bredt at udbrede viden om batterier i befolkningen, ligesom der er udviklet informationsmateriale målrettet medier og skoler.

Til sammenligning er de danske informationskanaler ikke koordinerede. Det resulterer i, at de forskellige kollektive ordninger gennemfører hver deres informationskampagne på vidt forskellige måder både hvad angår budskaber og medier.

De danske kampagner gennemføres uden viden om forbrugeradfærd i relation til håndtering af brugte batterier og uden at der foreligger offentliggjorte undersøgelser af, hvad der virker.

Hertil kommer, at producenter, der ikke er medlem af en kollektiv-ordning, er forpligtet til selv at gennemføre kampagner, men det er tvivlsomt om det sker. På denne måde er den danske ordning også konkurrenceforvridende.

Med den svenske model som eksempel foreslår vi en centralisering således at producenternes pligt til at informere om afleveringen og håndteringen af brugte batterier effektivt kan gennemføres i målrettede landsdækkende kampagner.

Kampagnerne kan finansieres ved, at der ved producenternes registrering hos DPA-System tilvejebringes pligt til foruden registreringsgebyret at betale et gebyr til dækning af producenternes pligt til at gennemføre oplysningskampagner.



Relevante rapporter og artikler

EPBAs seneste rapporter omhandlende indsamling af brugte, bærbare batterier i Europa:
https://www.epbaeurope.net/report/

Miljøstyrelsens rapport "Kortlægning af affaldsstrømme for WEEE og batterier" (2016)
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/04/978-87-93435-62-9.pdf

Miljøaktivisterne og kampagneskaberne Friends of the Earth's seneste rapporter:
https://friendsoftheearth.uk/latest/publications

Artiklen "WEEE and portable batteries in residual household waste: Quantification and characterisation of misplaced waste" (2013) skrevet af Marianne Bigum med flere. Kan købes her: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0956053X13002493

Miljøstyrelsen rapport "Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdinger" 2017
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/apr/kortlaegning-af-sammensaetningen-af-dagrenovation-og-kildesorteret-organisk-affald-fra-husholdninger/